2018-regler giver nye muligheder

Som resultat af en række henvendelser fra interessede hold har turneringsledelsen i Generation Handball besluttet at ændre på turneringsreglementet til 2018. Ændringerne sker som et led i en forsøgsordning, hvor Generation Handball 2018 vil danne grundlag for at beslutte, om ændringerne skal blive en permanent del af Generation Handballs turneringsreglement.

Nye muligheder med dispensationsspillere
Hidtil er alle hold med dispensationsspillere blevet taberdømt 0-5 på forhånd, men det ændrer sig nu. Fremover vil alle hold kunne påføre 1-3 dispensationsspillere på holdkortet. Dispensationsspillerne må maks. være én årgang ældre. Dog kan der maks. bruges én dispensationsspiller pr. kamp, og evt. resterende dispensationsspillere på holdkortet må sidde over.

Antal spillere på holdkortet
Med de nye regler om dispensation følger også nye regler om antallet af spillere, som kan tilmeldes. Fremover vælger det enkelte hold selv, hvor mange spillere holdet ønsker at påføre holdkortet. Dog kan der maks. benyttes 16 spillere pr. kamp, hvoraf maks. én spiller kan være en dispensationsspiller.

Se alle turneringsregler her.

Vi ser frem til at se reglerne i spil næste år!