Do Your Own Graphics/DYOGS

DYOGS er en af Generation Handballs samarbejdspartnere, og vi fremviser DYOGSs smarte løsning, da vi er overbeviste om, at mange klubber og foreninger kunne have glæde af den. Konceptet er simpelt: Lav NEM og flot grafik, som optimerer kommunikationen og giver jeres materiale et ensrettet og professionelt udtryk.

Om konceptet fortæller Tom Georgi, som er manden bag DYOGS:

“DYOGS er et godt værktøj til sportsklubber, der gerne selv vil kunne lave deres kommunikation bedre og professionelt. Det kræver ingen grafiske kundskaber, og det er virkeligt enkelt. Alle kan finde ud af det.
Klubskabelonerne er designet, så de indeholder logoer for hvert hold, og det kræver kun et enkelt klik, så skiftes rammerne for grafikken fx fra seniorholdet til U-10 piger eller sponsorudvalget. På den måde kan en enkelt skabelon dække alle behov for en hel klub eller forening, og det giver en unik mulighed for at skabe mere dynamik, entusiasme og bedre sponsorpleje. Alle fra klubben (spillere, trænere, forældre, sponsorer osv.) bliver mere stolte, mere engagerede og mere tilfredse.
Det allerbedste er, at klubben ikke er afhængig af en enkelt person, der er dygtig til grafisk arbejde. Værktøjet gør, at fx forældre kan hjælpe og virkeligt gøre en stor forskel for deres barns klub uden at lægge et hav af timer i det.”

Tom Georgi, som har udviklet systemet, har selv har hjulpet klubber på den traditionelle “manuelle” vis i mange år. Tom Georgi ved, hvad klubberne kæmper med på det punkt og har masser af gode råd og ideer at give ud af. Han er også klar med en nem lille demo over telefonen, så man hurtigt kan få en fornemmelse af, hvor nemt og godt det er.

Besøg DYOGS på www.dyogs.com