Beachhåndboldregler

Beachhåndbold spilles efter internationale eliteregler. Vinderen avancerer til næste kamp, mens taberen er ude af turneringen.

Holdkort
Alle hold skal aflevere et fysisk holdkort i beachhuset eller infodesken. Trøjenumre kan variere fra dag til dag, men spillerne skal være de samme. Holdkortet skal være afleveret før første kamp.

Spilletøj
Trøjer skal være med numre, men spillerne behøver ikke samme farve. Hvis spillernes trøjer har forskellige farver, får de overtrækstrøjer på. I tilfælde af ens trøjefarve mellem de to hold skal det sidstnævnte hold ("team 2" i programmet) skifte trøje eller bruge overtrækstrøje.

Baner
Banerne er navngivet bane nr. BigMac 1, McChicken 2 og McFeast 3.

Rækkespecifikt (bliver muligvis ændret til GH22)

  • U-17 og U-20: Kampvarighed er 2*9 minutter uden halvleg bortset fra i semifinaler og finaler. I tilfælde af uafgjort afgøres kampen ved golden goal, til en vinder er fundet (dvs. ikke shoot out) - dog ikke i semifinaler og finaler. I semifinaler og finaler er kampvarigheden 2*10 minutter med shoot out i tilfælde af uafgjort. Ved uafgjort efter shoot out afgøres kampen ved 1-1.

  • U-11, U-13 og U-15: Kampvarigheden er 1*11 minutter uden halvleg i alle kampe inkl. semifinaler og finaler. I tilfælde af uafgjort afgøres kampen ved golden goal, til en vinder er fundet. Ved uafgjort efter shoot out afgøres kampen ved 1-1.