McDonald’s som aftenernes højdepunkt

Billede: I 2018 bliver beachhåndboldturneringen til “McDonald’s beach handball tournament.”

Deltagelsen boomede til Generation Handball 2017s beachhåndboldturnering, da over 100 hold deltog i vind-eller-forsvind-kampe i sandet. Festivalpladsen var samlingspunkt for de mange tusinde mennesker, der enten selv spillede eller overværede kampene, som blev spillet til lyden af fed musik. Den massive opbakning til beachturneringen inspirerede Generation Handball til at gøre endnu mere i 2018.

En totaloplevelse
“Vi har i 2018 rettet stor fokus mod det, vi kalder for Generation Handballs “totaloplevelse”. Ugen består af meget mere end håndbold, og i år har vi inviteret det lokale erhvervsliv endnu mere indenfor. Med McDonald’s som “Generation Handball beach partner” får vi muligheden for at skabe en endnu større fest i løbet af de festlige aftener ved beachbanerne,” siger Generation Handball sales manager Mads Glargaard.

McDonald’s lægger desuden navn til beachhåndboldturneringen, som i år kommer til at hedde “McDonald’s beach handball tournament”. Tilmelding til turneringen er allerede åben, og mange hold har som tidligere år vist stor interesse i at deltage.

Endnu flere gode tilbud til deltagerne
Men det stopper ikke der… Alle Generation Handball-deltagere får muligheden for at bestille takeaway fra McDonald’s hver aften ved beachbanerne. Takeawayen bliver leveret lige til deltagerne.

McDonald’s kommer også med i appen, og festivaldeltagerne må sørge for at benytte sig af den særlige Generation Handball-deal fra McDonald’s. McDonald’s ligger endda ganske tæt på Asmildkloster-shuttlebusstoppet, så what’s not to like?!

Vi byder McDonald’s velkommen som Generation Handball-partner, og vi glæder os rigtigt meget til at opleve “McDonald’s beach handball tournament” i uge 31.